Welcome! This is a website that everyone can build together. It's easy!

HomeThis is a featured page

Den hast, hvormed en wiki som denne kan etableres - uden at sove på det- medførte, at dens improviserede navn blev forkert og misvisende, al den stund dens tema i lige så høj grad er ryger-dagbog, druk-dagbog og spille-dagbog. Platformen her på "wetpaint" har en stor fordel i at det er så nemt både at skrive og at slette i den. Men jeg tror det er nærmest umuligt at ændre dens www-adresse, så jeg synes vi skal bibeholde den misvisende titel et lille stykke tid, - og få diskuteret, hvilken betegnelse der vil være den bedste

Kresten Bjerg http://bjerg.psy.ku.dk

Denne wiki tar udgangspunkt i et indlæg ved ”Dansk Psykologforenings Selskab for Misbrugspsykologi” s seminar om : ”Self-change from addiction, - at komme sig uden behandling” 10 December 2007

Indlægget (der var på engelsk) var et forsøg på at rejse spørgsmålet om brugerdagbøger, som et svar på de efterlysninger der var kommet, især fra Professor Jan Blomquist, af en misbrugspolitik der regner med de vedrørtes personlige erfaringer, og prøver at tilpasse sig dagens sociale og økonomiske realiteter.
Men dagens/ og morgendagens / sociale og økonomiske realiteter i bredbåndssamfundet er, at en borger, der ikke har en personlig laptop, mobiltelefon og mulighed for email og internetadgang er meget dårligt fremtidssikret.
På denne baggrund får det mening at introducere misbrugere til den hjælp de kan få ved at bruge en personlig laptop til – overfor sig selv – at føre en slags dagbog, hvor de ærligt kan fastholde deres skiftende erfaringer og konfrontere sig med deres egne vaner og uvaner, og de udviklinger, der finder sted i deres hverdagsliv.
Ikke noget, som andre skal se, ikke noget som f.eks. behandlere skal ha adgang til.
Jeg talte for, at vi sammen skal lancere misbrugerdagbogen, som et personligt logbogs-værktøj. Og jeg foreslog at vi gør det på en måde så den på een gang kan imødekomme afhængigheder af stoffer, af alkohol, af rygning og af gambling.
Jeg synes vi skal skele til det store One Laptop Per Child, projekt, hvor 100 dollars computere med interaktivt undervisnings-software tilbydes eleverne i landsbyskoler i u-landene.
Jeg synes vi skal stile mod at starte et One-Laptop-Per-Client projekt

Lad os hurtigst muligt få startet med at tilbyde udvalgte grupper af umiddelbart bedst egnede klienter at de får en billig laptop til eje, med et programmel der gør det let at føre dagbog, hvor de får en platform både for nøgtern selvdokumentation, fantasi og selvreflektion.
Men også en platform, de selv kan videreudvikle til at integrere erfaringer omkring deres egen informationshåndtering og til at artikulere deres egen identitets-udvikling som modne borgere i bredbåndssamfundet.
Jeg fremhævede, at udbredelsen af dette hjælpemiddel må ses i lyset af, at der hertil knyttes en projekt-specifik wiki, hvor klienterne, anonymt, kunne udveksle erfaringer om dagbogens brug, og forslag til dens erfaringsbaserede optimering og mulige versionering til specifikke målgrupper.
Og jeg fremhævede, at brugerne derved kunne komme til at se sig selv som pionerer i udviklingen af denne freeware-ressource, som – i kraft af dens oversættelighed til andre sprog – kunne komme til at stå som et eksempel på udvikling af ”globale offentlige goder”.

Professor Blomkvist har i sit arbejde meget tydeligt analyseret de negative selv-opfyldende profetier knyttet til de dominerende mistillidsstereotypier i narkomanbehandlingen.

Mit råd var at imødegå dette med en omhyggeligt udviklet positiv selvopfyldende profeti om stofbrugerne som citizen scientists.

(På grund af forsamlingens informations-overload undlod jeg at berøre det aspekt af projektet, der vedrører brugen og videreudviklingen af glyfbiblioteker for hverdagslivets typikaliteter.)

Funktionen af denne wiki er tænkt til at strukturere og artikulere de forskellige tråde og klargøre de strategier, taktikker udfaldsveje, nøglepersoner og tidsperspektiver der er nødvendige for at komme nogen vegne med dette..
Foreløbig 3 spor:
Bruger dagbogens software
Glyf-alfabeterne
One-Laptop-Per-Client

Der er mulighed for at se og skrive indlæg nederst på hver af de tre spor, men du kan også rulle helt ned på denne side og se og skrive indlæg udenom de tre spor !!!


KrestenBjerg
KrestenBjerg
Latest page update: made by KrestenBjerg , Dec 15 2009, 7:37 AM EST (about this update About This Update KrestenBjerg Edited by KrestenBjerg

2 words deleted

view changes

- complete history)
Keyword tags: None (edit keyword tags)
More Info: links to this page
Started By Thread Subject Replies Last Post
Anonymous Organisering af dette forum 0 Feb 6 2008, 10:34 AM EST by Anonymous
 
Thread started: Feb 6 2008, 10:34 AM EST  Watch
Jeg har organiseret mulighederne for indlæg i dette forum, så der er en valgmulighed mellem 3 spor, - hvor man kan rulle ned til indlæg og indlægsmuligheder.
Men det er nok nyttigt at have dette "overordnede" spor til diskussion af videre formidlingsstrategier og måder at organisere dette site.
Pt blir mine indlæg stemplet som "Anonymous" fordi jeg ikke orker hver gang at logge ind og huske pasword. Og det kan alle andre også bare gøre. Men det er jo muligt, hvis andre orker at få password
(det er gratis), at vi skal anlægge en mindre anonymiseret strategi.
Men sig, hvad I mener om sitet
venlig hilsen
Kresten Bjerg
(Man kan osse maile mig direkte:kresten.bjerg@psy.ku.dk)
Do you find this valuable?    
Keyword tags: None (edit keyword tags)

Anonymous  (Get credit for your thread)


Showing 1 of 1 threads for this page